Om podcast

CEO NOW: This is what it takes

Podcasts er blevet uhyre populære. I 2016 lyttede 67 millioner amerikanere til podcasts mindst en gang om måneden. I 2017 steg antallet til 112 millioner. Vi er enige i, at podcasts har enormt meget at byde på – og derfor er vi nu begyndt selv at lave dem. Her er et par årsager til, at du også bør lytte til podcasts:

Et afbræk fra skærmen

Vi lever bag en skærm. Det er i hvert fald virkeligheden for rigtig mange af os; computerskærmen, smartphoneskærmen, tablet- eller fjernsynsskærmen. Vores forbrug af indhold (content) på alverdens medier er steget eksponentielt over de seneste år, og ofte tager forbruget den form, at vi starter i toppen af en skærm og scroller ned gennem den endeløs strøm af indhold.
Mens skærmen for mange var – og er – spændende, er den også for mange blevet frygtelig trættende og synonym med spildtid. Og her er lyden – som eksempelvis podcasts – blevet et forfriskende alternativ. I stedet for at overbelaste dine øjne med skærmens ulastelige lys, stimulerer du i stedet dine ører. I podcasts får du stilhed, pauser og oprigtige samtaler mellem virkelige mennesker i stedet for billeder og ord på en skærm.

Fleksibilitet

Vi afholder fra tid til anden såkaldte events, hvor interessante mennesker med interessante budskaber kigger forbi vores lokaler og deler ud af sin viden. Til nogle events er fremmødet stort, og til andre… knap så meget. Vi får ofte tilbagemeldinger i stil med: ”Jeg ville ønske, at jeg kunne deltage, men torsdag i næste uge har bare fuldstændig booket. Desværre!”       
Det er på godt jysk ”en virkelig træls situation”; at gå glip af noget, fordi kalenderen var fuld på netop dét tidspunkt, hvor du lige præcis ikke kunne finde tid. Men det er der råd for:
Om du sidder i bilen, toget, i fitnesscenteret eller derhjemme kan du uforstyrret lytte til en podcast, hvilket gør formatet langt mere fleksibelt, hvad end du er en travl forretningsmand, pendler eller arbejder hjemmefra.
Adgangen til mobile enheder i dag har medført, at forbruget af podcasts er steget voldsomt i de senere år. Det er muligt at downloade eller tilgå nyt materiale uanset hvor du er – bare klik ind på din favorit podcast, når du har forbindelse til internettet (hvilket du altid har).

Engagement

Verden – og befolkningen i den – beskyldes i dag for at være blevet for upersonlig. For uengageret og for egocentreret. Tænk tilbage på dine seneste fem interaktioner med andre mennesker; hvor ofte har du egentlig en samtale med et andet menneske, hvor I begge rent faktisk er tilstede; er engagerede og oprigtigt interesserer jer for hinanden? Hvor ofte oplever du, at du selv eller en anden sidder med næsen i skærmen mens I fører en ”samtale”?
I en podcast får du en samtale med engagement, med interesse og oprigtighed.

Valgfrihed

Kender du det, at du bare scroller dit newsfeed igennem på sociale medier eller et nyhedsmedie? Det er vi mange, som gør. Du kommer formodentlig aldrig til at møde en person, som bare scroller igennem diverse podcasts. Folk lytter til podcasts, fordi emnet eller personerne i podcasten interesserer dem. Podcasts udvælges nøje: Lytteren har taget en aktiv beslutning om at lytte til netop dette podcasts.